1 2 3

foretandeteuropau46
Printed: tisdag 23 juli 2002 20.57.18

Page 2 of 3 Printed For: Louise

IMAGE imgs/foretandeteuropau4601.gif Rav-Kvinder mod Unionen, SF, SFU, SUF, og Sydafrika Kontakt. Vi
forventer at en række danske organisationer, herunder fagforeninger, vil
tilslutte sig i nær fremtid.

Vores politiske grundlag kan du se nedenfor. Der vil blive foretaget et
par mindre justeringer, men teksten giver et godt billede af vores
fælles platform.

Politisk grundlag

Initiativet for et andet Europa
Vores verden er ikke til salg - Mennesker før profit

Vi vil skabe folkelig mobilisering for et andet Europa, hvor demokrati,
solidaritet med u-landene og miljøhensyn står øverst på dagsordenen. Et
andet Europa end den Union vi ser i dag, hvor multina-tionale giganter
sætter dagsordenen og almindelige menneskers behov alt for ofte skubbes
til side.

Det er mere nødvendigt end nogensinde i en verden, hvor kløfterne vokser
mellem rige og fattige lande. Miljøet ødelægges. Demokratiske
rettigheder og retssikkerheden indskrænkes. Mens en uhæmmet
nyliberalistisk globalisering tvinger lande til privatiseringer og
nedskæringer, og skaber sociale problemer, der særligt rammer kvinderne.

Vi protesterer mod et udemokratisk EU. ØMU'en er en nyliberalistisk
grundlov for Europa, der skader beskæftigelsen, solidariteten og
demokratiet.

Vi er solidariske med Østeuropa, som i dag tvinges til sociale
nedskæringer og hovedløse privatise-ringer blot for at få adgang til de
vesteuropæiske markeder.

Vi er imod militariseringen af EU, racisme og opbygningen af Fort
Europa. Vi vil forsvare de fun-damentale demokratiske rettigheder og
retssikkerheden, der netop nu undergraves i EU med en håndfuld
terrorister som undskyldning.

Progressive bevægelser og organisationer i alle Europas lande må slutte
sig sammen i et solidarisk samarbejde med folkelige bevægelser i resten
af verden. Derfor har nordiske græsrodsbevægelser og organisationer
dannet "Initiativet for et andet Europa". Vi vil organisere fredelige og
folkelige aktiviteter op til og under topmødet i København december 2002
i samarbejde med andre progressi-ve bevægelser. Kulminationen bliver en
fælles europæisk demonstration under topmødet med føl-gende fælles
paroler.

Styrk de demokratiske rettigheder - nej til EU's og statsledernes
terrorpakker

For et multikulturelt samfund - nej til Fort Europa og racisme

For fred og internationalt samarbejde - nej til militarisering af EU

Nej til nyliberalisme - gør ikke den offentlige sektor til en
handelsvare

Solidaritet med Østeuropa - nej til neoliberale konvergenskrav

Miljøhensyn skal sættes over profithensyn

International solidaritet. Afskriv den tredje verdens gæld og skab "fair
trade"

Mod IMF's, WTO's og den Europæiske Centralbanks nyliberale diktater