1 2 3 4 5 6 7 8 9

nyhetsbrev15au31
Printed: tisdag 23 juli 2002 20.59.49

Page 2 of 9 Printed For: Louise

IMAGE imgs/nyhetsbrev15au3101.gif næste, EU skal bestemme for indbyggerne i Århus?

- Beslutningen fra byrådet kan forhåbentlig være med til at præge den danske holdning til dette forslag, siger Søren Egge, som også undrer sig over, at
Kommunernes Landsforening har kunnet indgive et høringssvar til
EU-Kommissionen uden at konsultere byrådet i Århus.

Århus er den eneste by i Danmark, hvor bybusserne ikke er udliciteret. For
kort tid siden besluttede byrådet at fastholde selskabet Århus Sporveje på
kommunale hænder.

Nyrup afviser veto

Søren Egge er fuldt klar over, at det er hårde odds, man er oppe mod. Før
EU-Kommissionens forslag bliver »lov« skal det først gennem EU-parlamentet
og derefter vedtages i Rådet med kvalificeret flertal. Det vil sige med
mindst 62 stemmer ud af 87 (Danmark råder over 3 stemmer). Et land kan kun
nedlægge veto med påberåbelse af »vitale interesser«.

I folketingets spørgetid den 24. januar forsøgte Keld Albrechtsen at afæske statsministeren en klar melding på, om Danmark i givet fald vil nedlægge
veto mod forordningen. Det lykkedes ikke. Nyrup henholdt sig til, at der er lange forhandlinger forude, og at der vil blive rig lejlighed til at følge
udviklingen gennem Europaudvalget. Keld Albrechtsen foreholdt ellers
statsministeren, at han kun en uge tidligere havde skoset Venstre for at
ville tvinge kommunerne til udlicitering. Men heller ikke denne pointe kunne lokke en klar melding ud af statsministeren.

Denne artikel bygger bl.a. på Nyhedsbrevet Nyhedsbrevet EU-Fagligt Netop NU, der udgives af Fagbevægelsen mod Unionen.

************************************

1b Stands tvangsudlicitering af trafik

Buschauffører og folk i Århus har vundet et første slag. Men
Socialdemokratiet støtter fortsat tvangsudlicitering

Af Åge Skovrind

- De århusianske buschauffører og et flertal af partier i Århus byråd, der
vedholdende og energisk har arbejdet for at bevare de veldrevne kommunale
bybusser, har vundet et første slag. Det siger Søren Kolstrup, Enhedslistens trafikpolitiske ordfører, efter et samråd med Jacob Buksti i folketingets
Europaudvalg den 2. marts. Her udtalte trafikministeren, at kommunale
bybusser ikke skal tvinges i udbud, som krævet i en EU-forordning (se
Rød-Grønne Linjer nr. 4).

Ifølge Jacob Buksti vil regeringen fremsætte et ændringsforslag til
EU-forordningen, som tillader kommunerne at beholde busdriften i eget regi.

- Det er en første sejr, fordi det er vigtigt at bevare et konkret
alternativ. Og de århusianske sporvejes gode standard hvad angår
vedligeholdelse, sikkerhed i driften og arbejdsmiljøet står i skærende
modsætning til den lave standard dér, hvor udlicitering og privatkapital
råder, siger Søren Kolstrup. For ham er der ingen tvivl om, at udlicitering er ensbetydende med underminering af kampen for bedre arbejdsmiljø og sikker trafikbetjening.

Støtter stadig tvangsudlicitering

Men trods Bukstis retræte er der ingen grund til at slappe af. For i bund og grund støtter han stadig ideen om tvangsudlicitering af trafikken.

Søren Kolstrup siger: