1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

nyhetsbrev17u36
Printed: tisdag 23 juli 2002 20.58.30

Page 20 of 31 Printed For: Louise

IMAGE imgs/nyhetsbrev17u3601.gif observatører vidste bedre - og deres rapporter blev omskrevet hjemme. 
På den måde fik mafiaen, såvel den makedonske, serbiske som albanske,
et opsving. Kriminaliseringen af udenrigshandelen faldt sammen med og
forstærkedes af overførslen af den fællesejede ejendom (det vil sige
hvad arbejderne havde produceret i de forudgående årtier) til
aktieselskaber kontrolleret af de nye partibosser. Det er det Vesten
kalder privatisering og demokrati! Dagens økonomiske
korruptionsskandaler er indbyggede konsekvenser af denne udefra
påtvungne politik.

Makedonien fik ingen kompensation 

Det skønnes at den pris landene omkring Jugoslavien betalte for
sanktionerne ligger omkring 25 milliarder USD. Jugoslaviens andel af
Makedoniens udlandshandel var meget stor, i modsætning til de store
vestlige lande, for hvem det næsten intet betød at stoppe handelen med
Jugoslavien.  En person, knyttet til Den Transnationale Stiftelse for
Freds- og Fremtidsforskning i Lund, spurgte for nylig Makedoniens
præsident Trajkovski om han ventede kompensation fra Vesten for
anvendelsen af Makedonien som militærbase, for den modtagne
flygtningestrøm og for sanktionerne; hans lange og meget diplomatiske
svar, kan helt sikkert oversættes til: "NEJ".  Makedoniens dybe krise
nu skyldes den forfærdelige moralske og politiske fiasko som KFOR/NATO
og UNMIK (FN's mission i Kosovo. red.) har haft i det besatte Kosovo. 
I modsætning til det hukommelsestab, der har ramt det
politisk-militære mediekompleks, kan nogen af os stadig huske, hvad
der skete for to år siden. Rambo-udseende NATO-generaler trillede ind
og delte Kosovo i sektorer, sendte de jugoslaviske styrker, soldater,
embedsmænd og deres familier over til Serbien og erklærede
selvsikkert, at KLA/UCK (to betegnelser for den albanske milits. red.)
var afvæbnet og opløst og at stabiliteten nu var sikret.  KLA og
politikerne med tilknytning hertil havde været meget samarbejdsvillige
og blev belønnet for afvæbningen og opløsningen med dannelsen af
Kosovo Protection Corps (KPC), ledet af stort set de samme personer,
men påstået at være helt civilt og tage sig af blandt andet 
brandslukning. Mens KLA var på 20.000 mand er KPC på 5000. Hvor resten
blev af meldte historien intet om.

FN's og NATO's blinde øje 

Mindre end et år efter den komplette afvæbning af KLA, ser man KLA
enheder passere ugeneret gennem den amerikanske sektor ind i den
afmilitariserede zone og oprette baser dér, hvorfra de angriber mål i
Serbien. Da Kosovo er et internationalt protektorat, er KLA's
aktivitet inde i Serbien en slags international aggression.  Med få
undtagelser stiller hverken medier eller vestlige politikere det meget
simple spørgsmål: Hvordan kan det dog gå til at et opløst KLA, som har
afleveret alle våben til NATO/KFOR, gennemfører et angreb over en
internationalt bevogtet og beskyttet grænse? Hvordan kan de gøre dette
for øjnene af 43.000 tungt bevæbnede NATO/KFOR soldater? Man har
heller ikke spurgt: beholdt de faktisk våbnene - så NATO faktisk løj -
eller blev de afvæbnede og fik så våben igen - og i så fald: hvorfra? 
Som om det ikke var nok, så dukkede der albanske militære enheder op
inde i Makedonien i marts. I henhold til næsten alle observatører,
bevæbnes de fortrinsvis fra Kosovo og optræder åbent som UCK der også
kan være forbogstaverne til National Befrielseshær (NLA). De fortæller
verdens medier, at de kan mobilisere 40.000 mand og at det eneste
makedonierne forstår, er våbnenes tale.  En serie uafhængige
"dissident"-analyser har beskæftiget sig med spørgsmålet, hvem har
bevæbnet og fortsætter med at bevæbne albanske ekstremister? De fleste
peger på USA's CIA (engang ledet af en Bush) og det tyske BND (engang
ledet af Klaus Kinkel, engang tysk udenrigsminister). Det er ikke
længere nogen hemmelighed - hvis det har været det nogensinde - at CIA
infiltrerede OSCE's observatørkorps i Kosovo, der leverede et af